CARITAS CENTER - Caritas Danmark
STØT
I DAG

CARITAS CENTER

Hvad er Caritas Center?

Caritas Center Stenosgade er et aktivitetscenter, hvor mennesker kan søge til for at finde netværk og fællesskab omkring spændende aktiviteter og arrangementer.

Vi har faste aktiviteter, der alle er drevet af frivillige. De indbefatter på nuværende tidspunkt en ældrecafé, en åben anonym rådgivning og Stille tilbedelse i Jesu Hjerte Kirke (se mere information længere nede på siden).

Udover de faste aktiviteter har vi også løbende aktiviteter og arrangementer, som vi udbyder og tilrettelægger løbende.

I nedenstående kalender kan du se hvilke aktiviteter, der finder sted i Centeret. Klik på aktiviteten på den respektive dato og læs nærmere om indhold, tid, sted etc.

Kalenderen bliver løbende opdateret. Vil du gerne have kalenderen til at hænge derhjemme? Så få den på pdf, klar til at printe ud her:

Følg Caritas Center på Facebook:

Åben Rådgivning (ved personlig fremmøde eller telefonisk rådgivning)
Onsdage fra 17:00-19:30
Stenosgade 4A
Telefon: 2299 3818
E-mail: center@caritas.dk

I Caritas Dannmarks Åben Rådgivning kan vi give dig gratis og anonym hjælp og rådgivning om alt fra mindre dagligdags problemer til mere omfattende sager. Vi tager udgangspunkt i dine behov.

Vi er alle uddannede socialrådgivere. I rådgivningen har vi også tilknyttet en frivillig psykolog og jurist. De kan efter aftale give særlig støtte og rådgivning indenfor deres fag.


Hvordan kontakter du os?

Du er velkommen til at møde op i Åben rådgivning på Stenosgade 4A, 1616 København V eller ringe til os indenfor vores åbningstid på telefon 22993818


Åbningstider

Vi har åben for både personlig og telefonisk rådgivning hver onsdag mellem 17-19.30.

Hvad kan vi hjælpe med?

Børn, unge og familierådgivning

I rådgivningen har vi et særligt speciale indenfor børn, unge og familierådgivning. Vi kan hjælpe dig med konkrete problemer og mere gennerelle spørgsmål.

Vi kan blandt andet rådgive dig:

  • Hvis du er bekymret for dit barns trivsel og udvikling
  • Hvis dit barn har det svært i skolen/institutionen – eksempelvis med
    mobning.
  • Omkring børneopdragelse
  • Konflikter i familien
  • Spørgsmål og udfordringer i forbindelse med skilsmisse, forældremyndighed eller børnepenge
  • Kriser i forbindelse med sygdom eller dødsfald
  • Hvis du selv eller andre i din familie oplever ensomhed eller har psykiske problemer
  • Misbrug af stoffer eller alkohol
  • Hvis du har brug for en bisidder og støtte til et møde med skolen eller andre instanser

Økonomi

Vi kan både oplyse dig om hvilke sociale og økonomiske rettigheder du har og hjælpe dig med at ansøge om diverse ydelser. Vi kan også give dig rådgivning omkring din privatøkonomi og hjælpe dig med at få et overblik over din økonomiske situation.

Kontakt os hvis du har brug for hjælp til:

  • Dagpenge, sygedagpenge, pension eller kontakthjælp
  • Hjælp til at udfylde ansøgningsskemaer til ydelser eller legater
  • Hjælpe til at få et overblik over din økonomi og hjælp til budget

Bisidder og kontakt til myndigheder

Det kan være svært at danne sig et overblik over ens situation og rettigheder i det kommunale system og det er ikke altid nemt at navigere i de forskellige procedurer, skemaer osv. som kræves udfyldt. Du kan derfor altid kontakte os hvis du har spørgsmål til din sag eller til et område generelt – eller hvis du har brug for praktisk hjælp til at ansøge om ydelser eller besvare en henvendelse.

Generelt kan vi hjælpe dig med kontakten til myndigheder, kommuner eller andre aktører.

Det kan være i forbindelse med:

  • Møder hvor vi kan tage med som bisidder og støtter op om dig og din sag
  • Hjælp til at forstå eller oversætte breve eller henvendelser
  • Hjælp til at besvare henvendelser eller finde information

For personale på institutioner

Som professionel underviser, dagplejer, leder eller andet kan der opstå mange situationer, hvor det kan være fordelagtigt eller blot betrykkende at drøfte en specifik situationen med en professionel, der har forståelse og indsigt i lovgivningen og børne-ungeområdet.

Vi står derfor også til rådighed for skoler, institutioner eller enkelte ansatte med rådgivning i forhold til håndtering af sager. Husk på at vi er upartiske og anonyme i vores rådgivning.

Dette kan eksempelvis være:

  • Hvornår skal jeg lave en underretning?
  • Hvilke følger har det hvis jeg laver en underretning – for barnet, for familien, skolen, institutionen eller andre involverede?

 

 

Er I som arbejdsplads interesseret i at få en socialrådgiver ud til et oplæg, hvor der forklares omkring et specifikt område eller procedurer, så kontakt venligst Bent Stelsberg på center@caritas.dk eller på 2299 3818.

 

Hvorfor gå til Caritas’ Åben Rådgivning frem for kommunen?

Forskellen på vores anonyme rådgivning og socialrådgivere du møder i kommunalt regi, er at vi her er upartiske og neutrale. Vi repræsenterer ikke det offentlige eller andre. Vi sætter god tid af til at gennemgå dine spørgsmål eller din sag og hjælper dig gerne med evt. praktisk hjælp, som at finde information eller udfylde papirer.

Kommer du til os som katolik har vi også et unikt indblik i den katolske verden og organisering og hvor der evt. kan være både social, fællesskabslig og finansiel støtte at finde. 

Rådgivningen er anonym og uforpligtende, og rådgiverne har tavshedspligt (Forvaltningslovens generelle tavshedspligt), dog har de samtidig underretningspligt iflg. Servicelovens §154.

 

Anonym rådgivningBent Stelsberg er leder af rådgivningstilbuddet, og står også for supervision af de frivillige socialrådgivere. Bent har mange års erfaring som socialrådgiver i København og Randers kommuner og har undervist i socialt arbejde på blandt andet Odense pædagogseminarium og den sociale højskole i Aarhus. Bent Stelsberg fik idéen til at åbne et rådgivningscenter, da han for et par år siden flyttede til København igen, og han har været med i styregruppen for Caritas Center fra starten.

 

 

 

Caritas Ældrecafé har åbent hver onsdag fra 13:00-16:30
Sted: Caritas Center Stenosgade, i underetagen
Kontakt aktivitetsleder MJ Stilling: 91 11 51 84

Caféen drives af frivillige, og deltagelse er gratis for alle fra 50 år og opefter.

I Caritas Ældrecafé håber vi at imødegå ensomhed og social isolation gennem fællesskab. Hver onsdag mødes vi omkring en god fællesfrokost, som tilberedes af vores frivillige og vi tilbyder aktiviteter som håndarbejde, foredrag og danseundervisning.

Efter caféen kan man også få en snak med Caritas’ team af frivillige socialrådgivere i Åben Rådgivning.

Alle er velkomne!

Vil du gerne modtage enten en SMS besked eller en mail, når der er særlige ældreaktiviteter, udflugter eller andre begivenheder?

Modtag en MAIL ved at skrive dig op til vores Caritas SeniorNyt HER

Eller skriv en SMS til 5252 9581 med dit navn og teksten Seniornyt, så vil du modtage information via SMS.

OBS. Vi er i gang med at udvide vores ældreindsats og etablere nye ældregrupper. Hvis du har interesse i at hjælpe os med at sætte nye ældregrupper i gang, så kontakt venligst projektkoordinator Ulrik Gade Husted på ugh@caritas.dk eller tlf. 3818 0027

Fælleskøkkenet og opholdsstuen i underetagen bliver også brugt til aktiviteter for au pairs, som en del af Caritas’ arbejde gennem Au Pair Network.

  • Sociale aktiviteter, hvor man kan danne sig et netværk og dele sine oplevelser med andre
  • Informationsmøder og kurser, hvor man kan få oplysninger om sine rettigheder og muligheder i Danmark, og lære af andres erfaringer for at sikre et godt au pair-ophold

Au Pair Network er et samarbejde med fagforeningen FOA og KIT (Kirkernes Integrations Tjeneste). Du kan læse mere om Au Pair Network her.

Søndage fra 21:00-22:30
Jesu Hjerte Kirke, indgang fra Stenosgade
Kontakt: Aktivitetsleder Stine Riegels Læsøe, 2643 1908

I samarbejde med menigheden i Jesu Hjerte Kirke tilbyder Caritas en mulighed for at benytte kirken som et frirum til stilhed og stille bøn. Alle er velkomne til at kigge ind og blive, så længe man vil. Tilbuddet er til alle, der har brug for stilhed, hvad enten det er fra et travlt liv på gaden eller i arbejdslivet.

Om tilbuddet skriver aktivitetsleder Stine Riegels Læsøe:

“Stilhed er en mangelvare i vores kultur. Vi vil rigtig gerne tilbyde mennesker noget, de mangler.

Jeg møder ofte, både privat og via mit arbejde, mennesker, der fortæller mig at ”selvfølgelig tror de på Gud”. Og så skynder de sig at tilføje, så jeg ikke misforstår dem: ”men jeg er altså ikke sådan kirkelig!”  Jeg håber, at vores tilbud om stilhed og mulighed for stille bøn vil kunne styrke deres møde med Gud.

I forskellige sammenhænge har vi, der kommer til den stille bøn søndag aften, i andre lande oplevet, at syge fra et nærliggende psykiatrisk sygehus, eller folk, der lever et hårdt liv på gaden, har nydt at deltage eller at være i kirker med tilbedelse og stilhed.

Mange af de flere hundrede nigerianske prostituerede, der er handlede til Danmark og som opholder sig på Vesterbro om natten, er også opvokset med katolsk tro og praksis. De starter på gaden omkring kl. 22:00 om aftenen, så de vil også få chancen for at komme forbi og sætte sig ind og bidrage til den gode stilhed.”

Efter katolsk tradition bliver sakramentet (Kristi legeme i nadverbrødets skikkelse) udstillet på alteret, og der vil være frivillige til stede i kirken i åbningstiden.

Alle er velkomne til at komme ind og deltage.

Der vil løbende være brug for frivillige, og du er derfor meget velkommen til at ringe eller skrive til Ulrik på ugh@caritas.dk / tlf 3818 0027, hvis du har mulighed for at tilbyde din hjælp.

Hvem kan henvende sig?

Alle er velkomne til at deltage i aktiviteterne og henvende sig til rådgivningen, uanset etnisk, religiøs eller social baggrund.

 

Kontakt projektkoordinator Ulrik Gade Husted for generel information om centeret, spørgsmål om tilbuddene eller hvis du ønsker at være med som frivillig.

ugh@caritas.dk
Tlf: 3818 0027

Show Buttons