Danmarks Indsamling 2018: Børn uden hjem - Caritas Danmark
STØT
I DAG

Lørdag den 3. februar kulminerer Danmarks Indsamling 2018 med et stort indsamlingsshow, der transmitteres live på DR1. Udover de 12 deltagende humanitære organisationer, er Caritas blandt de fem mindre organisationer, som får støtte gennem en særlig tilskudspulje.

På verdensplan er der millioner af børn, der ikke har noget hjem, et trygt sted at være, et sted at være barn. De præcise tal kendes ikke, men FN vurderer, at op mod 150 millioner børn lever på gaden. Dertil kommer de millioner af børn, der er på flugt, er fordrevne fra deres hjem, bor i flygtningelejre, og børn der bor i hjem, der ikke er værd at bo i.Børn uden hjem er blandt de stille katastrofer, der ikke kan konkurrere i nyhederne med krig og naturkatastrofer, og derfor bliver de glemt. Børnene er ofte overladt til sig selv, uden mad og drikke og uden nogen form for omsorg. Nogle børn har aldrig haft et hjem, andre er på flugt fra krig, fattigdom, sult og sygdom. Derfor samler Danmarks Indsamling 2018 ind til børn uden hjem i verdens fattigste lande.Udsatte unge hjælper børn i UgandaElleve procent af børnene i Uganda er forældreløse. Det svarer til 2,5 millioner børn. Det høje tal skyldes blandt andet den mangeårige HIV og AIDS epidemi, som har forårsaget, at mange børn har mistet én eller begge deres forældre.En marginaliseret gruppe i det nordøstlige Uganda har dannet foreningen Awoja for at gøre noget ved denne problematik. Med støtte fra Caritas Danmark har foreningen startet indkomstgenererende aktiviteter, der giver et lille afkast, som de vælger at bruge til at finansiere forældreløse børns skolegang. Foreningens medlemmer består af handicappede, enker, HIV/AIDS-ramte samt af unge, der selv har måtte undvære skolegang. Takket være hjælpen fra Awoja går 55 forældreløse børn i dag i skole.Med støtte fra årets Danmarks Indsamling vil Caritas Danmark støtte tre foreninger, så de får den rette kapacitet til at skabe indkomstgenererende aktiviteter, der kan hjælpe knap 500 børn i det omkringliggende samfund, med skoleuniformer og skolematerialer, så de kan gennemføre deres skolegang. Støtten vil samtidig styrke foreningernes egne medlemmer, der udgør samfundets svageste.Tæt på en milliard kronerFrem mod den 3. februar samler Danmarks Indsamling ind til 17 konkrete projekter, der skal hjælpe børn uden hjem. Projekter, som blandt andet skal sikre uddannelse og fremtid for de mange børn, livslyst og sundhed.Det er 12. gang Danmarks Indsamling løber af stablen, og i år er der mulighed for at runde en milliard indsamlede kr. siden showet fandt sted i 2007. Caritas har været blandt de mindre puljedeltagere siden 2014.