Adventsindsamling - Tak for din støtte - Caritas Danmark
STØT
I DAG

Adventsindsamling – Tak for din støtte

Giv børn en tryg start på livet

Kan du forestille dig at stå med dit nyfødte barn i armene og ikke kunne give det den hjælp, det har brug for? Det er virkeligheden for mange af de syriske flygtninge i Jordan.

Over halvdelen af de gravide syriske flygtninge har ikke adgang til lægehjælp, og mødre til nyfødte børn har ofte ikke råd til at tage deres barn til lægen.

Så langt rækker dit bidrag


Det koster 1.920
at give en førstegangsfødende en sikker fødsel

Det koster 240 at give en kronisk syg livsnødvendig medicin i én måned

Det koster 192 at give læge- og sundhedstjek til to kvinder og deres børn før og efter fødslen

Dit bidrag til adventsindsamlingen er en julegave, der kan redde liv!


Så desperat, at hun ikke havde lyst til at være gravid

Af og til hører man historier, der skærer en i hjertet. En af de fortællinger kommer fra den syriske flygtningekvinde Amal. Hun var gravid med sit første barn, men i stedet for at glæde sig til at få sin nyfødte baby i armene, frygtede hun for fremtiden.

Ligesom tusindvis af andre syriske flygtninge i Jordan er Amal og hendes mand så fattige, at de ikke har råd til lægehjælp.

”Jeg ønskede, at jeg ikke var gravid, for jeg kunne ikke få den hjælp, jeg havde brug for,” fortæller hun.

Heldigvis mødte Amal en nonne, som satte hende i kontakt med Caritas. Amal fik hjælp til en sikker fødsel, og i dag er Amal mor til en sund babydreng på fire måneder.

Desværre findes der mange kvinder som Amal, som lever under så trange kår, at de frygter for deres og barnets helbred og fremtid.

Din støtte er afgørende
Med din hjælpe kan vi blandt andet give gravide kvinder et trygt og sikkert forløb for dem selv og deres nyfødte børn både før, under og efter fødslen.

Dit bidrag er fradragsberettiget, og Caritas indberetter det helt automatisk til SKAT for dig.