Fasteindsamling 2022 - Caritas Danmark
STØT
I DAG

Fasteindsamling 2022

Hjælp mødre i Niger med at brødføde deres børn

Ét ud af to børn i Niger er under- og fejlernærede. Børn som ikke får mad nok, har et svagere immunforsvar og er i øget risiko for at dø inde de fylder fem år. Dette års fasteindsamling går til at støtte mødre, så de kan give deres børn en næringsrig kost.

Niger, der er et af de fattigste lande i verden. Landet er hårdt ramt af tørke, klimaforandringer og politisk uro. Det betyder desværre, at høsten ofte slår fejl og.

Projektet støtter sårbare mødre i Niger, så de kan give deres børn en næringsrig kost. Kvinderne vil modtage undervisning i ernæring og vil få mulighed for at være med til at dyrke fælleshaver som giver dem adgang til afgrøder, de kan bruge i madlavningen.

Ismail led af svær underernæring ved fødslen

Haoua Yacouba bor i Niamey i Niger. Hun er 34 år og har seks børn. Hendes søn Ismael på 8 måneder led af svær underernæring ved fødslen. Haoua er derfor blevet tildelt en ”lysmor” af den lokale sundhedsklinik som er drevet af Caritas Niger (CADEV).

En lysmor fungerer som en sundhedsplejerske

En lysmor kan bedst sammenlignes med en sundhedsplejerske. Lysmødrene vælges af den lokale sundhedsklinik blandt de mest dynamiske, vellidte og kompetente kvinder i lokalsamfundet. De arbejder 3 timer om dagen fra mandag til fredag. Deres arbejde består i at tage på hjemmebesøg hos familier med underernærede børn. De laver desuden madlavningsworkshops og informerer omkring amning, god ernæring, hygiejne og general sundhed for både børn og forældre.