Kvinderne i Kirkens historie
– ved Sebastian Olden-Jørgensen
Vi markerer Kvindernes Internationale Kampdag med et online oplæg af Sebastian Olden-Jørgensen.
”Det er som med resten af historien: Kan man kun se eller huske konger og krige, så bliver det ensidigt og helt unødvendigt mandsdomineret. Kvinderne har været med fra start på forskellige måder og sat deres præg på den kirke og det samfund, vi har i dag”.
Om Sebastian Olden-Jørgensen
Sebastian Olden-Jørgensen er dansk forfatter, ph.d. og lektor i historie på Københavns Universitet. Sebastian er specialist i dansk og europæisk historie 1500-1750, i det 19. og 20. århundredes historie og har en lang række udgivelser bag sig.
I den katolske verden er Sebastian en særdeles kendt og anerkendt skikkelse, hvor han yder en stor indsats i den kontinuerlige formidling af den Katolske historie og teologi. Udover at afholde løbende foredrag har han skrevet lokalhistoriske bøger om både Sankt Andreas Kirke i Ordrup og om Sankt Knud Lavard Kirke i Lyngby.
Credit: Roberto Fortuna