Hjælp Ukraine - Caritas Danmark
STØT
I DAG

Hjælp Ukraine

Hjælp os med at redde liv i Ukraine

Vi har brug for ekstra støtte til at hjælpe de uskyldige ofre for krigen i Ukraine. Dem der stadig er i landet og dem der er på flugt. De gamle, de syge og børnene. Caritas er fortsat massivt til stede flere steder i Ukraine, og sammen med hundredvis af frivillige, hjælper vi de mest udsatte.

I de første dage efter den russiske invasion havde Caritas særligt fokus på at hjælpe de mange mennesker, som i bil, busser, tog og til fods forlod alt hvad de ejede og søgte imod nabolandene i vest. Vi mødte dem med et varmt måltid mad, vand og et midlertidigt sted at være, psykologisk førstehjælp og hjælp til transport.

Det arbejde fortsætter, men inde i Ukraine har vi nu fokus på at hjælpe de allermest sårbare, som ikke er i stand til at flygte. På trods af de voldsomme kampe fortsætter Caritas Ukraine med at sende nødhjælp rundt til store dele af landet.

Caritas Danmark hjælper også ukrainske flygtninge i Moldova, Rumænien og Danmark.

Med dit bidrag kan vi hjælpe ofre for krigen i Ukraine.

Af hjertet tak for dit bidrag!

Vi er bange

”Vi har sovet i kælderen i flere dage, men nu er det ikke sikkert længere. Vi har forladt alt hvad vi havde og vi ingen plan eller destination,” fortalte Lyubov til en af Caritas Ukraines medarbejdere, som gav Lyubov og hendes familie et måltid mad på banegården i Odessa.

”Min mand kan ikke rejse ud af landet, men jeg vil heller ikke selv tage af sted. Jeg kan ikke tage mig af vores tre små børn alene. Vi er alle meget bange,” sagde hun inden familien fortsatte i uvished og usikkerhed.


Om Caritas

Caritas Danmark er medlem af det verdensomspændende netværk Caritas Internationalis (CI), som blev grundlagt i 1951. Med 162 medlemsorganisationer er Caritas Internationalisen af de største aktører i verden inden for nødhjælps- og udviklingsarbejde. Caritas er desuden en af de få organisationer som er til stede i de krigsramte byer i Ukraine, hvor vi fortsat hjælper med nødhjælp og evakuering.

I 2020 brugte vi  blot 7 % på administration.