Hjælp befolkningen i Ukraine
Lad os bevare roen.
Lad os handle klogt og bevidst og være kritiske i forhold til misinformation. Kaos og panik er vores fjende. Lad os holde sammen.
Pas på dig selv og dine kære!
Få timer efter de russiske styrker rykkede ind i Ukraine lagde vores partner Caritas Ukraine denne besked op på deres facebook. Vores tanker er med dem og den Ukrainske befolkning.
Caritas Ukraine har hjulpet den mest udsatte og sårbare del af befolkningen i det østlige Ukraine siden 2014, og de har i flere måneder forberedt arbejdet på at det værste kunne ske.
Det er desværre sket nu, og Caritas Ukraine har brug for vores hjælp og støtte til at fortsætte og udvide hjælpearbejdet.