STØT
I DAG

Er du blevet ringet op?

Caritas gennemfører i øjeblikket en telemarketingkampagne i samarbejde med den socialøkonomiske fundraisingvirksomhed All Ears. Kampagnen har til formål at øge den økonomiske opbakning til Caritas´ arbejde. Helt konkret ringer All Ears på vegne af Caritas og spørger Caritas´ bidragydere, om de vil støtte Caritas via en fast betalingsserviceaftale eller forhøje deres nuværende bidrag.

“Caritas Danmark er afhængige af støtten fra vores private bidragydere. Jo flere faste bidrag vi får, jo bedre kan vi planlægge vores arbejde, og jo flere kan vi hjælpe” siger Caritas´ generalsekretær Jann Sjursen.

Caritas har to gange tidligere samarbejdet med All Ears og har kun gode erfaringer med dem.

“Vi har aldrig modtaget en klage over All Ears. Vi oplever at de ringer til Caritas´ bidragydere med stor respekt for det menneske de møder i den anden ende af røret og altid respekterer et nej” siger kampagnekoordinator Sidse Surel Mogensen.

Er det sikkert at give sine oplysninger over telefonen?

Hvis du siger ja til at oprette en Betalingsserviceaftale vil du blive bedt om at oplyse dit registreringsnummer, dit kontonummer og dit cpr. nr. Informationerne skal bruges til at oprette aftalen med Betalingsservice. Bankoplysningerne kan ikke bruges til at hæve penge på din konto. Oplysningerne gemmes indtil 13 måneder efter du har opsagt din aftale. Dit cpr.nr. vil blive oplyst til SKAT, så du kan få fradrag for dit bidrag. Du kan til enhver tid afmelde aftalen enten ved at kontakte Caritas eller din bank.

Hvis du har spørgsmål til kampagnen kan du skrive eller ringe til kampagnekoordinator Sidse Surel Mogensen på ssm@caritas.dk eller 38180028.

Om All Ears:

All Ears er en socialøkonomisk fundraisingvirksomhed med en social mission om at skabe arbejdspladser til mennesker med synshandicap. I All Ears vendes synshandicappet til en styrke, da handicappet gør at medarbejderne er bedre til at lytte og mere nærværende i dialogen på telefonen. Læs mere på www.all-ears.dk.

Show Buttons