SOS FORBØN – Vi beder sammen
Ring på 5360 3818
Hver torsdag og søndag fra 19-21 hele året
Ønsker du at bede for en nær ven, føler du dig alene eller har du et problem du gerne vil dele med nogen, som vil bede med dig, så ring til SOS Forbøn på 5360 3818.
Hos SOS Forbøn har du muligheden for at ringe ind og tale med en af vores præster eller frivillige, som går i forbøn for dig, og det – eller den – du ønsker at bede for. Der er ingen bønsintentioner, der er for store eller for små.
I telefonen bliver du mødt af et kristent medmenneske, som vil lytte til dig; og som vil bede for og med dig.
“I år har vi oplevet, hvordan mange mennesker har siddet alene med bekymringer om fremtiden, sundhed, familie, bekendte og meget andet. Alene med bekymringer opstået i forbindelse med Corona eller bekymringer, problemer og sorg, som ville have været der selv uden Corona. Corona eller ej, så er der et behov for, at vi kan samles og bede i fællesskab med og for hinanden”, siger Stine Riegels Læsøe – frivillig aktivitetsleder for SOS Forbøn.
Ønsker du at være forbeder og hjælpe andre til fælles bøn?
- Vil du hjælpe med at række hånden ud til de mennesker, der har brug for en at bede med?
- Er du praktiserende katolik og er du enten vant til at gå i forbøn for andre eller ønsker du at lære det?
- Kan du hjælpe med at tage telefonen, lytte til bønsintentionerne og gå i forbøn en eller flere torsdage eller søndage om måneden?
Læs mere HER
Hvilke bønner kan jeg ringe ind omkring?
Bøn er i hjertet en troshandling, der beder Gud om at træde ind og at stole på, at han både er villig og i stand til at lytte til os. Der er ingen intentioner, som er for store eller for små – du kan bede om Guds hjælp til ethvert behov.
Uanset om bønnerne er for dig eller nogen du kender og elsker, slutter vi os til dig i dine bønner vedrørende:
• Økonomi eller økonomisk sikkerhed
• Sundhedsmæssige bekymringer
• Sygdom hos dig eller en pårørende
• Ægteskaber
• Børn
• Lykke
• Fred og enhed
• Afhængighed
• Styrke og vejledning
• Hjælp til at finde Gud
• Døde familiemedlemmer
• De lidende trofaste rundt om i verden
• Og hvad du ellers måtte have på hjertet
Kan man ringe til SOS Forbøn, hvis man ikke er katolik?
Ja! Vi er her for alle individer uanset tro. Uanset hvor der er behov, tjener vi. Når du sender en intension for bøn, behøver du, eller den du beder for, ikke være katolik eller endda tro på Gud for, at vi kan bede. Bøn kan gøre os stærkere og kan lindre vores smerte, særligt i tider markeret af sygdom, lidelser og modstand.
“At bede er en del af vores mission i katolsk verdensmission”, forklarer P. Quang fra Missio. “Vi er overbevist om, at bøn er et stærkt middel til at få forbindelse til Gud. Når vi beder, taler vi ikke kun ud i luften. Vi ser mod himlen og anerkender vores afhængighed af Gud. Når vi appellerer til ham, anerkender vi Guds godhed med dyb ærbødighed og taknemmelighed. Du behøver ikke at forpligte dig overfor den katolske verdensmission, for at vi skal bede for dig”
SOS Forbøn er fortrolig og du bedes hverken oplyse navn eller andre informationer.
Forbønslinien er en bedelinie. Det er ikke terapi, men forbøn i fuld tillid til den kraft, der er i bøn i Jesu navn. At bede i tro vil sige at have tillid til, at Han vil hjælpe, for Jesus har lovet os, at han vil høre vores bønner; ”Alt, hvad I beder om i jeres bønner, skal I få, når I tror” (Matt. 21,22) og ”Hvor to eller tre er forsamlet i mit navn, dér er jeg midt iblandt dem” (Matt. 18,20)
SOS-forbøn startede for næsten 20 år siden i Sankt Nikolaj menighed i Esbjerg. Fra november 2020 har Caritas Danmark og Missio Danmark overtaget bedelinien drevet af aktivitetsleder Stine Riegels Læsøe.