Caritas Center Arkiv - Caritas Danmark
STØT
I DAG

Caritas Danmark er netop blevet medlem af brancheforeningen RådgivningsDanmark. Det er et branchefællesskab for gratis, sociale rådgivningstilbud til mennesker i vanskelige livssituationer. Caritas er blevet medlem for at sikre, at Åben Rådgivning kan blive endnu bedre til dét, vi allerede er gode til – at rådgive mennesker, der står i en svær livssituation. Aktivitetsleder for Åben Rådgivning Bent Stelsberg fortæller: ”Åben Rådgivning tilbyder gratis og anonym rådgivning til mennesker, der har det svært. RådgivningsDanmark kan være med til at sikre, at Åben Rådgivning fortsat yder rådgivning af høj kvalitet og dermed forbedrer livsvilkårene for udsatte mennesker i Danmark.” Åben Rådgivning har i 2019 fordoblet antallet af besøgende i forhold til . Årsagerne til flere besøgende er der flere grunde til, mener aktivitetslederen: ”Hver eneste bruger med en positiv oplevelse af Åben Rådgivning er en potentiel ambassadør for indsatsen. Samtidig er Åben Rådgivning blevet synliggjort i både katolske medier og i lokalområdet i øvrigt.” Åben Rådgivning har åbent hver onsdag kl. 17-19.30 i Caritas Center Anonym rådgivning Stenosgade på Stenosgade 4A, København V. Der er både åbent for fremmøde og for telefoniske henvendelser på telefon 22 99 38 18. Rådgivere og værter sidder klar til at hjælpe, rådgive og vejlede omkring trivsel i familier, økonomiske rettigheder og kontakt med myndigheder. Det vigtigste er, at vi tager udgangspunkt i dit behov og din situation. Læs mere på www.caritas.dk/aaben-raadgivning Læs mere om RådgivningsDanmark på www.raadgivningsdanmark.dk For mere information: kontakt projektkoordinator i Caritas Ulrik Gade Husted på ugh@caritas.dk eller 52 52 95 81.