Flere fællesskaber i Caritas skal bekæmpe ensomhed

Mad og drikke er vigtigt i mødet mellem mennesker. Derfor spiller det også en rolle i næsten alle aktiviteter.
Behov for frivillige til at løfte opgaven
Derfor har en gruppe frivillige i fællesskab fundet frem til de aktivitetstilbud, der nu bliver præsenteret i Caritas Center Stenosgade. Annasofia Svensson, der er frivillig, fortæller om baggrunden for sit engagement: ”Vi har alle oplevet at mangle indhold i hverdagen og føle os lidt tomme indeni. Jeg håber derfor, at aktivitetstilbuddene i Caritas netop kan modvirke den fornemmelse hos nogle mennesker. Det vil jeg gøre mit for at bidrage til.” At det lige er stavgang, kirkeudflugter og fællesspisning, der bliver fokuseret på, er ikke tilfældigt. Tidligere på året gennemførte Caritas en undersøgelse i baglandet, der netop pegede på behovet for aktiviteter omkring blandt andet religion, kultur og bevægelse. Nu er det op til de potentielle deltagere at vise, hvilke aktiviteter der bedst imødekommer deres behov. Det er dog ikke kun deltagerne, der afgør det. Der er også behov for frivillige for at gennemføre og udvikle aktiviteterne. Hvis der er frivillige, der hellere vil lave et stolegymnastikhold end stavgang, så kan indholdet blive ændret. Men det skal naturligvis også ramme et behov hos deltagerne. Annasofia brænder for at vække glæde hos andre mennesker. Det håber hun at kunne i Caritas Center Stenosgade: ”Jeg vil utrolig gerne bidrage til at skabe livsglæde hos andre mennesker. For mig giver det rigtig god mening, at jeg kan bruge mine erfaringer til at skabe mere indhold i andre menneskers liv. Jeg håber derfor, at mange vil melde sig.”
- Aktiviteterne ville ikke blive til noget, hvis der ikke er frivillige til at igangsætte og udvikle aktiviteterne. Annasofia er en af de frivillige, der har engageret sig i aktivitetstilbuddene.