Caritas giver stafetten videre

Efter næsten 20 års succesfuldt udviklingsarbejde i det nordøstlige Indien, giver Caritas stafetten videre til de lokale partnere.

Siden 1999 har Caritas gennemført et udviklingsprogram i det nordøstlige Indien med fokus på at skabe bedre levevilkår for familier i tre af de fattigste regioner i landet; Arunachal Pradesh, Assam og Manipur. I samarbejde med lokale organisationer har Caritas skabt grobund for, at mindre foreninger og selvhjælpsgrupper nu er i stand til at klare sig selv og samtidig være en afgørende drivkraft for en positiv udvikling i deres lokalsamfund.

Hjælp til sårbare familier

I den nordøstlige del af Indien lever store dele af befolkningen under fattigdomsgrænsen i et område med dårlig infrastruktur, begrænset adgang til resten af Indiens økonomi og jævnlige etniske konflikter. De fleste lever af små landbrug, som er sårbare overfor udsving i klimaet. En dårlig høst kan betyde, at familierne har svært ved at få mad på bordet. Området er desuden marginaliseret og generelt underudviklet i forhold til resten af landet. Målet for Caritas’ arbejde har derfor blandt andet været at gøre udsatte familier mindre sårbare ved at hjælpe dem med at få en stabil indkomst, en større bevidsthed om deres rettigheder og en bedre adgang til uddannelse.

Selvhjælpsgrupper giver kvinderne højere status

Caritas har arbejdet målrettet på at organisere og styrke selvhjælpsgrupper og små producentforeninger med henblik på at skabe en bæredygtig udvikling, som sikrer bedre levevilkår for både de enkelte familier og deres lokalsamfund. I grupperne hjælper de hinanden med lån til investeringer, undervisning i bedre landbrugsmetoder og træning i håndværk og opstart af små virksomheder, som kan give dem en ekstra indkomst, når høsten svigter. Mange af grupperne bliver drevet af kvinder som igennem det firårige udviklingsprogram har taget et vigtigt skridt, ikke bare for dem selv, men også for andre kvinder i området, i forhold til at gøre op med en kvindeundertrykkende kultur.

En modig kvinde

Kamir Singnarpi bor i landsbyen Longkam Phangcho sammen med sine tre børn. Hun kommer fra en familie, hvor kvinder og piger ikke må deltage i aktiviteter udenfor hjemmet. De skal blive hjemme og passe hus og børn. Sådan var det også for Kamir, da hun selv blev gift og stiftede familie; men i 2014 tog hun en beslutning som har ændret hendes liv. ”Jeg besluttede mig for at gå med i en af selvhjælpsgrupperne i landsbyen. Min familie støttede mig ikke, og i starten kunne jeg ikke rigtigt engagere mig i gruppen, fordi jeg skulle passe mine pligter derhjemme. Men i 2014 valgte jeg alligevel at deltage i et strikkekursus, som var arrangeret af en lokal organisation sammen med Caritas”, fortæller Kamir Singnarpi. Kamir Singnarpis mod og beslutning om at forsøge at skabe et bedre liv for sig selv og sin familie på trods af stor modstand har været til gavn for mange, både kvinder, mænd og børn i landsbyen. ”Jeg begyndte at strikke og sælge trøjer, puder, og tasker, og jeg tjente mange penge. En dag fik jeg besøg af den ansvarlige for Caritas’ koordinering af uddannelse og træning i landsbyen. Hun opfordrede mig til at søge en ledig stilling som underviser på strikkekurser på en lokal teknisk skole. Jeg søgte og fik jobbet, og i dag underviser jeg specielt unge og nygifte kvinder. Min familie kan se at vi alle får gavn af min succes og de er begyndte at støtte mig. Jeg er specielt glad for, at også andre kvinder i landsbyen nu bliver opfordret til at gå med i selvhjælpsgrupperne”, siger Kamir Singnarpi.

Et fantastisk eksempel på bæredygtighed

En vigtig del af Caritas’ arbejde er at skabe en bæredygtig udvikling ved at styrke lokale organisationer, så udviklingen kan fortsætte, også når Caritas forlader området. Det er i den grad lykkedes, og de lokale organisationer, som Caritas har arbejdet sammen med i Indien, bliver nu anerkendt af den indiske regering som en vigtig medspiller i kampen mod fattigdom i landet. Regeringen vurderer, at Caritas’ samarbejdspartnere er bedre i stand til at nå de fattigste og mest udsatte, og de lokale organisationer har derfor selv kunnet skaffe næsten 13 millioner kroner fra regeringen til udviklingsarbejde i det nordøstlige Indien.