Det primære menneskelige fællesskab er familien, som har et vigtigt fundament i ægteskabet. Familien er i fokus for Caritas’ arbejde, når det gælder udviklings-og nødhjælpsindsatser. For det gælder om at skabe de bedste vilkår for både kvinder og mænd samt børn, unge og voksne. Familien rækker ud til andre og det større fællesskab – først og fremmest lokalsamfundet.
I Danmark er vi meget personorienteret. Men relationer og fællesskaber er nødvendige og skal styrkes, hvis vi skal færdes vel. Caritas tilbyder PREP-kurser for at styrke parforholdet. Og gennem de katolske sogne arbejder Caritas for, at au pairs og flygtninge får den bedste indgang til det danske samfund og blive en del af fællesskabet.
Næstekærlighed udøves også gennem det ansvar myndigheder og folkevalgte har for at forvalte goder til gavn for både den enkelte og for fællesskabets bedste.
Caritas holder myndigheder ansvarlige for det fælles bedste og omsorg for de mest udsatte. Fællesskab forpligter.