I august har vi inviteret Desirée Ballegaard (finansiel uvildig rådgiver) for at fortælle lidt om økonomi.
Under oplægget sættes der fokus på, hvordan du kan skabe tryghed i hverdagen med enkle økonomiske vaner, et positivt økonomisk mindset og planlægning. Vi taler om, hvordan du kan bruge dine opsparinger fornuftigt (“nedsparing”) når du er pensionist og får mest muligt ud af det, du har – også når økonomien er stram.
Et sundt økonomisk mindset handler ikke om at have mange penge, men om at bruge dem klogt, træffe gode valg og finde ro i den situation, du står i.
Oplægget varer 1-1,5 time og efterfølgende byder Caritas på frokost.
Arrangementet er gratis og alle er velkomne. Tilmelding nødvendig på enten SMS eller mail: 31 32 66 78 / ckk@caritas.dk