STØT
I DAG

Næsten 300.000 rohingyaer er de seneste uger flygtet over grænsen fra Myanmar til Bangladesh. Drevet på flugt fra nedbrændte byer, overgreb og drab. Og tallet stiger fortsat.

De har slået sig ned i midlertidige lejre under åben himmel, som de selv har bygget. De er dybt afhængige af fødevarehjælp og adgang til rent vand og lægger hårdt pres på Bangladesh, der forsøger at komme de mange flygtninge til hjælp. I flere af lejrene i Myanmar har nødhjælpsorganisationerne begrænset adgang, og rohingyaerne er desperate for at få deres basale behov dækket.

Læs de gribende øjenvidneberetninger her

Caritas netværket oplever selv den begrænsede adgang i Myanmar, men er bl.a. tilstede i Kutupalong lejren i det sydlige Bangladesh, hvor der er fokus på at dække de akutte behov for omkring 50.000 rohingyaer.

En udskældt befolkningsgruppe

Rohingyaerne, er en etnisk, muslimsk minoritet, som primært lever i Rakhine provinsen i det det vestlige Myanmar på grænsen til Bangladesh. I årevis har de været marginaliserede og tvunget til at leve under kummerlige forhold. I 1980’erne nægtede Myanmars regering dem statsborgerskab, da de mente, at de opholdt sig ulovligt i landet. Lige siden har et utal af rohingyaer forsøgt at søge om asyl i Bangladesh, men uden det store held.

Konflikterne har de senere år eskaleret mellem Myanmars buddhister og rohingyaer, som er ført til nedbrændte byer og overgreb. I oktober 2016 tog konflikten til, efter at væbnede rohingya-grupper angreb og dræbte politifolk på to politistationer i Rakhine-provinsen. Myanmars hær svarede igen med en omfattende militær aktion mod hele rohingya-befolkningen, som siden har fået ført til en række kampe og overgreb og drevet tusindvis på flugt.

Show Buttons