Caritas er til stede med nødhjælp til krigsramte ukrainske familier hver eneste dag. Din donation gør det muligt for os at hjælp dem, der har allermest brug for det.
Vi nærmer os den kolde og mørke vinter, og Caritas i Ukraine er allerede i fuld gang med at forberede deres vinterhjælp til familier og børn uden vand og varme.
Pengene går blandt andet uddeling af mad, vand, varmt tøj, tæpper og brændsel samt etablering af modtagecentre med generatorer og vandvarmere.

Massive angreb på Ukraine satte sidste år to af landets største termiske kraftværker ud af drift. Med temperaturer der nåede ned under minus 20 grader måtte tusindvis af familier leve det meste af dagen uden vand, varme og elektricitet.
Nu går ukrainske familier igen en bidende kold vinter i møde – uden vand, strøm og varme.
Caritas er til stede med flere end 65 lokale afdelinger fordelt på tværs af hele Ukraine og er en af de største hjælpe organisationer i landet. Vi har derfor mulighed for at nå ud med nødhjælp og vinterhjælp til de mest sårbare i Ukraine.
Vinteren er på vej, og alt tyder meget på, at den igen i år bliver særligt hård i Ukraine, hvor de russiske bombardementer af varmeværker og elforsyningen fortsætter. Millioner af mennesker forventes igen at stå uden tag over hovedet og uden adgang til hverken vand, strøm eller varme.
Forberedelserne til Caritas’ vinterhjælp i Ukraine er allerede i gang, men vi har brug for støtte for at kunne hjælpe så mange som muligt af mest sårbare børn og familier igennem vintermånederne.

Nogle af dem, som Caritas allerede har hjulpet, er Kateryna og Ivan Mazur på henholdsvis 74 og 80 år, der er blandt de mere end 2,5 millioner mennesker, hvis hjem er blevet helt eller delvist ødelagt som følge af de russiske angreb. Under et af bombardementerne blev deres hjem ramt af hele fem granater. To granater eksploderede i deres baghave og væltede et træ og et hegn. En anden granat ramte taget, og selvom den ikke faldt ned gennem loftet, sprængte den alle ni vinduer i huset i stykker og væltede hoveddøren. De sidste to granater gik ikke af, men sad fast – den ene ved siden af huset, den anden i fundamentet.
Spørger man naboerne, er det faktisk lidt af et mirakel, at Katerynas og Ivans hus står der endnu. ”Vorherre må åbenbart beskytte dette hus,” fortæller de. Men huset var alligevel godt medtaget og så dårligt isoleret, at det ikke ville kunne holde på varmen og beskytte Kateryna og Ivan mod kulden. Derfor var Caritas for nyligt ude for at måle op og installere nye vinduer. Det hele klaret på blot ti dage
Caritas er en af de største hjælpeorganisationer i Ukraine og vi var i gang med hjælpearbejdet allerede før krigen startede. Caritas Danmark har støttet Caritas i Ukraine med mere end 20 mio. kr.
Giv et bidrag via MobilePay på 61100
Overfør dit bidrag til konto: Reg. nr.: 7132 Kontonr.: 2319477