Fællesskaber på modersmål er Caritas Danmarks tilbud til ældre fra 55 år, som ønsker et socialt fællesskab med andre, der deler deres sprog og kulturelle baggrund.
For mange kan alderdommen være forbundet med ensomhed, færre sociale relationer og – for mange – udfordringer med helbred, økonomi eller kontakt til offentlige tilbud.
Derfor skaber Caritas trygge og meningsfulde fællesskaber, hvor deltagerne kan mødes på deres modersmål, danne nye relationer, dele erfaringer og få støtte til nogle af de spørgsmål og udfordringer, der kan opstå senere i livet.
Et fællesskab med plads til hele mennesket
Det sociale fællesskab er omdrejningspunktet for indsatsen og i vores grupper mødes deltagerne fast og lærer hinanden at kende over tid.
I det regelmæssige møde opstår der relationer og et rum, hvor man kan tale om både hverdagens glæder og de udfordringer, der kan følge med at blive ældre. Erfaringer kan deles, og emner, som ellers kan være svære at tale om, kan tages op i trygge rammer.
Indholdet i grupperne bliver til i tæt dialog med deltagerne. Det betyder, at aktiviteterne varierer fra gruppe til gruppe og tager udgangspunkt i deltagernes interesser, ønsker og behov.
En almindelig mødedag kan for eksempel bestå af kaffe eller te, et måltid og tid til samtale. Der kan også være fælles madlavning, spil, kreative aktiviteter, udflugter, oplæg eller andre aktiviteter, som gruppen har lyst til.
Sundhed, rådgivning og hjælp til at finde vej
Fællesskaberne er også et sted, hvor deltagerne kan få viden og støtte om emner, der har betydning for deres hverdag.
Det kan blandt andet være oplæg og rådgivning om:
Mange ældre kender ikke alle de tilbud og muligheder, der findes i kommunen eller sundhedsvæsenet, eller oplever, at det er svært at finde ud af, hvor man skal henvende sig.
Derfor arbejder Caritas også med at bygge bro mellem deltagerne og relevante kommunale og lokale tilbud.
ALLE FÆLLESSKABER ER GRATIS AT DELTAGE I
Vi har i dag en række sproglige fællesskaber på Vesterbro, i Hvidovre, Rødovre, Brøndby og på Amager.
De fleste grupper er kvindefællesskaber. På Vesterbro har vi desuden en herreklub, hvor deltagerne har forskellige sproglige baggrunde.
Du er velkommen til at kontakte os, hvis du selv gerne vil deltage, eller hvis du kender en, som kunne have glæde af et fællesskab.
Hvis der ikke findes en gruppe på dit modersmål eller i dit lokalområde, må du også gerne kontakte os. Ved tilstrækkelig interesse undersøger vi mulighederne for at starte nye fællesskaber.
Tagalog-talende fællesskab
Fredag kl. 15.00–20.00.
Urdu-talende fællesskab
Onsdag kl. 12.00–15.00.
Herreklub med forskellige sproglige baggrunde
Hver anden onsdag kl. 18.00–20.00.
Kontakt:
Christa
ckk@caritas.dk
31 32 66 78
Urdu- og tyrkisk-talende fællesskab
Tirsdag kl. 10.00–13.00.
Der er i øjeblikket lukket for nye medlemmer i gruppen. Vi har dog mulighed for at skrive dig på venteliste. Vi kontakter dig, når der bliver en ledig plads, eller hvis der bliver mulighed for at starte en ny gruppe.
Urdu-talende fællesskab
Mandag kl. 10.00–13.00.
Der er i øjeblikket lukket for nye medlemmer i gruppen. Vi har dog mulighed for at skrive dig på venteliste. Vi kontakter dig, når der bliver en ledig plads, eller hvis der bliver mulighed for at starte en ny gruppe.
Kontakt:
Sana
smd@caritas.dk
53 54 31 03
Tyrkisk-talende fællesskab
Mandag kl. 10.00–13.00.
Kontakt:
Havva
hyz@caritas.dk
Urdu-talende fællesskab
Hver anden mandag i ulige uger kl. 13.00–16.00.
Kontakt:
Sana
smd@caritas.dk
53 54 31 03
Tyrkisk-talende fællesskab
Onsdag kl. 10.00–13.00.
Kontakt:
Havva
hyz@caritas.dk
Lyngby
Ukrainsk-talende fællesskab
Mandag kl. 10-13
Kontakt:
Polina
pyo@caritas.dk
31421371