Caritas Gåklub - Caritas Danmark
STØT
I DAG

Caritas Gåklub

Hvad er Caritas Gåklub?

Corona pandemien har vist os vigtigheden af at bevæge os, og ikke mindst, vigtigheden af at have nogen at tale med, være sammen med og dele oplevelser med. Vi starter derfor i Caritas en gåklub, hvor vi i mindre grupper går ture og tager på udflugter for at bevæge os, nyde naturen og skabe venskaber i det fri.

Der vil være ugentlige by-gåture i København. Derudover vil vi i udvalgte weekender arrangere udflugter med ruter i Storkøbenhavn og på resten af Sjælland. Turene bliver planlagt og ledt af Caritas frivillige.

Vil du være frivillig?

Som frivillig vil du hjælpe med at (gen)etablere folks relationer, samvær og netværk efter en lang lockdown og give mulighed for nye oplevelser i vores skønne danske land. Du vil hjælpe med at planlægge ruter, sikre en god stemning og sætte turene i gang.

 Læs mere om at være frivillig gå-vært HER

Du er altid velkommen til at kontakte projektkoordinator Christa med spørgsmål eller andet du må have på hjertet.

 

Hvem kan være med i Caritas’ gåklub?

Alle kan være med i gåklubben! Turene vil varierer i aktivitetsniveau, så alle uanset kondition og alder har ture at deltage i. Vi har kørestole tilgængelige til gangbesværede og hjælper gerne med at få ældre med.

Information omkring ruter, tid, dato mm. vil blive lagt ud på denne hjemmeside, når vi nærmer os opstart. Du kan også skrive en mail til Christa på ckk@caritas.dk og få besked ved opstart.

Vi forventer opstart i maj måned. Der vil naturligvis blive taget de nødvendige forbehold.