Ukraine: Et liv i krigszonen
Programkoordinator i Caritas Jesper Juel Rasmussen besøgte tidligere i år krigszonen i det østlige Ukraine. En oplevelse som på én og samme tid var både livsbekræftende og forstemmende.
Tæt på fronten i det krigsramte Ukraine, lever befolkning i konstant fare for at blive dræbt af næsten daglige bombardementer. De fleste civile er flygtet fra krigszonen, men mange er stadig fanget på begge sider af frontlinjen.
”Det var forstemmende at opleve på nærmeste hold, hvordan de svageste familier og de gamle og ensomme, som ikke har mulighed for at flytte væk fra krigszonen, konstant lever med angsten for at deres hus bliver det næste, der bliver ramt i de natlige bombardementer, at de kommer til at træde på en mine eller bliver ramt af en snigskytte.”, fortæller Jesper Juel Rasmussen.
Fastfrosset konflikt
Konflikten i det østlige Ukraine startede i 2014, da pro-russiske separatister erobrede de to regioner Luhansk og Donetsk. Den ukrainsk hær har generobret store dele af de besatte områder, men konflikten har været fastfrosset i en frontlinje, som ikke har bevæget sig væsentligt siden 2015.
Der er indgået en våbenhvile, men kampene fortsætter, og næsten hver nat beskyder de to stridende parter hinanden.
Bidende kulde truer familierne
Vinteren i det østlige Ukraine kan være bidende kold, og temperaturen falder ofte til langt under frysepunktet. På grund af krigen er store dele af områdets infrastruktur brudt sammen. Blandt andet er de gasledninger som tidligere varmede husene op med billig naturgas, nu skudt i stykker.
”Forholdene for de mennesker der bor tæt på frontlinjen bliver konstant forværret, når vandforsyningen igen og igen afbrydes, elektriciteten jævnligt svigter og når de om vinteren har svært ved at holde varmen i deres granat-skadede huse og lejligheder.” forklarer Jesper Juel Rasmussen.
Håbet lever videre
Jesper Juel Rasmussens tid sammen med nogen af de familier der lever midt i krigens mareridt, har dog også vist, at håbet om at de en dag igen kan vågne op til et liv uden krig, lever videre.
”Det var meget livsbekræftende for mig at opleve, hvordan mennesker, selv under sådanne forhold, har en vilje til at fortsætte med at leve, fortsætte med at sende børnene i børnehave og i skole og fortsætte med at tro på, at krigen en dag er ovre og alle kan vende tilbage til det liv, som de havde før krigen.” siger han og uddyber.
”Det har haft stor psykologisk betydning for beboerne i krigszonen, at organisationer som Caritas ufortrødent fortsætter med at gøre hvad de kan for samfundets mest sårbare, og på den måde insisterer på, at livet skal gå videre og at der kommer en dag, når krigen er ovre.”