Etnisk udrensning i Myanmar har siden 2017 drevet knap en million mennesker fra det muslimske rohingya-folkeslag på flugt til nabolandet Bangladesh. Her har de slået sig ned i verdens største flygtningelejr i området Cox’s Bazar.

En af dem, der bor i lejren, er 10-årige Roshmin Akter. Hun bor der alene med sin mor, for hendes far er død. Det er ikke let at være barn i lejren, men Roshmin er yderligere udfordret, da hun er mentalt retarderet og ikke har nogen taleevne.

Siden 2019 har Caritas Bangladesh med støtte fra Caritas Danmark drevet børnevenlige centre i flygtningelejren, hvor børn som Roshmin kan få ekstra støtte. Roshmin har fra begyndelsen af to gange om ugen deltaget i de aktiviteter, som centrene har udbudt. Her kan hun lege med de andre børn, blive støttet i sin udvikling og få et afbræk fra hverdagens bekymringer.

”Roshmin smiler og er glad, når hun er i centret,” fortæller hendes mor, der takket være gode råd fra medarbejdere fra Caritas Bangladesh i dag føler sig bedre rustet til at hjælpe sin datter.

Roshmin modtager derudover psykologisk førstehjælp. Og når hun, som det ofte er tilfældet, bliver syg, tager frivillige fra Caritas Bangladesh hende med til lægen. Det sker tre til fire gange om måneden. De frivillige sørger også for, at hun fra tid til anden får et næringsholdigt måltid mad.

Engang blev Roshmin væk fra sin mor, da de var i en anden del af lejren. Da Caritas Bangladesh fik nys om det, blev hun hurtigt fundet takket være samspillet mellem frivillige, sagsbehandlere og lokale ledere.

Roshmins mor har i dag kun et ønske. ”Jeg beder til Gud om, at min datter snart må blive helbredt for sin sygdom. Min drøm er, at hun en dag må være i stand til selv at gå i skole uden nogen form for assistance.”