I april 2023 tilbragte indsamlingskoordinator Sidse Helene Surel Mogensen en formiddag i Compassion-læringscenteret, der er støttet af Caritas. Her fortæller hun om sine oplevelser.

Selv om det er en menneskeret at modtage uddannelse på grundskoleniveau, er det langt fra alle børn, der går i skole. Tag bare rohingyabørnene i verdens største flygtningelejr i Cox’ Bazar i Bangladesh. Det var først i 2020, at regeringen tillod dem at modtage undervisning og følge det nationale curriculum i Myanmar, som er det land, de er flygtet fra. På grund af corona-krisen er de dog først rigtig kommet i gang med undervisningen i 2022.

Det er søndag morgen og meget varmt, da jeg sammen med Musoumi Santa, der er protection officer i Caritas Bangladesh, efter halvanden times kørsel ankommer til Camp Extension 4 – en af de i alt 34 lejre, der til sammen huser omkring 950.000 rohingya-flygtninge, herunder 350.000 børn i skolealderen.

Caritas Bangladesh er ansvarlig for 11 læringscentre. Musoumi og jeg besøger læringscentret Compassion, der modsat de andre centre holder åbent. De andre er lukkede, da forberedelserne til eidfesten er gået i gang. Compassion er åbent, fordi forældrene har forskelligt lønnet og frivilligt arbejde i lejren og derfor har brug for, at deres børn bliver passet.

Ayesha, som er lærer, og Fatima, som er flygtning og frivillig på centeret, tager imod os, inden de går i gang med undervisningen af de omkring 25 børn. Et af børnene er seksårige Mohammad, der bor i lejren sammen med sine forældre, sine fire brødre og sin søster. Selv om Mohammad er en stille og genert dreng, fortæller han mig ivrigt, at han elsker at komme på centeret. Han kommer her hver dag, og der er ingen tvivl om, at centeret er et lyspunkt i hans liv.

Undervisningen denne formiddag består af korte sessioner, som sigter mod at udruste børnene med forskellige færdigheder. De bliver undervist i engelsk, sikkerhed og købmandskab. Sikkerheden i lejren for børnene er et stort tema, fordi de blandt andet er i fare for at blive ofre for ulykker og menneskehandel, og fordi de ikke hele tiden er under opsyn, på samme måde som danske børn er. Flere gange ser jeg børn i fem-seks årsalderen gå rundt alene i lejren med et spædbarn på armen.

Der er også læringscentrenes ansvar at vurdere, om børnene trives. Derfor er en socialrådgiver tilknyttet hvert center. Der kan for eksempel være tilfælde, hvor der er mistanke om vold i hjemmet, eller historier om mindreårige piger, som skal bortgiftes til langt ældre mænd. I første omgang vil socialrådgiveren forsøge at løse situationen sammen med forældrene og den lokale religiøse leder. Men der er også eksempler på børn, der bliver fjernet fra deres forældre og kommer i pleje hos andre flygtningefamilier. I meget alvorlige sager kommer børnene på et krisecenter, hvor de kan opholde sig, indtil man finder en mere permanent løsning på deres situation.

Selv om alle børn i lejren i princippet har adgang til uddannelse, er det ikke alle, der kommer i skole. Det er dels en mastodontisk opgave at undervise 350.000 børn, dels er der kulturelle barrierer, der holder nogle af børnene fra undervisningen. For eksempel bliver piger fra 10-års alderen taget ud af skolen, da de ikke må færdes alene.

Da jeg besøgte Compassion-centeret, gjorde det et stort indtryk på mig at se, hvor dedikerede både medarbejdere og frivillige var, og hvor stor betydning centeret har for børnenes trivsel og glæde. Centrene er ikke blot steder, hvor de kommer for at lære, men også frirum fra hverdagens bekymringer.

Cirka 950.000 mennesker fra det forfulgte muslimske rohingya-mindretal i Myanmar er siden 2017 flygtet til Bangladesh. Her bor de i verdens største flygtningelejr, og der er lange udsigter til, at de kan vende tilbage til deres hjemland. De katolske skolers indsamling går i 2022-2024 til at støtte læringscentrene i lejren. Læs mere på caritasskole.dk.