Inflationen er eksploderet

1. december 2021

Libanon er ramt af flere alvorlige kriser på én gang og situationen i landet forværres fra dag til dag. Caritas Danmarks adventsindsamling går derfor i år til at hjælpe nogle børn som er blandt de mest udsatte i Libanon lige nu.

De seneste års politiske uro, COVID-19, krigen i Syrien og eksplosionerne i Beirut har ført Libanon ud i en dyb økonomisk, politisk og sundhedsmæssig krise. Inflationen er eksploderet og priserne er i nogle tilfælde steget med mere end 300 procent, hvilket betyder, at mange har svært ved at få råd til bl.a. fødevarer og basale ydelser, og 55 procent af Libanons befolkning lever ifølge FN nu under fattigdomsgrænsen. Der bor desuden omkring 1,5 millioner syriske flygtninge Libanon, hvilket udgør ca. en fjerdedel landet befolkning. Libanon har åbnet grænserne for at hjælp de syriske familier, men nu er landet selv ramt af flere katastrofer på samme tid.

Krisen har mange ofre, men det er ofte børn, der lider mest
Caritas hjælper en børn med særlige behov i Libanon. Børnene har forskellige mentale og fysiske handicap. Det er børn som f.eks. er døve, har Downs syndrom, autisme og forskellige indlæringsvanskeligheder.

De er i en meget sårbar situation, da mange af dem er børn af syriske flygtninge eller migrantarbejdere. Forældrene er fattige og har derfor ringe muligheder for at hjælpe deres børn og give dem den ekstra støtte de har behov for.

Skoler for børn med særlige behov
For at hjælpe børnene driver Caritas Libanon fire specialskoler. Skolerne sørger for at børnene modtager undervisning, og hjælper dem med fysioterapi og hvad de ellers har brug for af særlig støtte. Børnenes forældre får rådgivning i, hvordan de bedst kan understøtte deres børns udvikling og trivsel. Derudover får børnene mad på skolen, hvilket er vigtigt, da mange familier i Libanon har måtte skære ned på det daglige antal måltider.

Caritas Libanon har stor erfaring med inkluderende uddannelse og har i mange år været med til at holde hånden under det libanesiske uddannelsessystem. Omkring 41.000 børn får hjælp til at få en uddannelse og en mulighed for en bedre fremtid af Caritas Libanon.  

Børnene dropper ud af skolerne
Lige nu er Caritas Libanon desværre nødt til at bede om ekstra og akut hjælp til de mest udsatte børn på de fire specialskoler, hvor mange elever har været tvunget til at droppe ud af skolen, fordi forældrene ikke har råd til at betale for transporten til og fra skolen, da priserne på benzin og transport er mangedoblet.

Dette års adventsindsamling hjælpe børn med at komme i skole komme tilbage og blive i skolen, så de kan få en uddannelse under de omstændigheder, der er nødvendige for at netop dem

STØT
I DAG