Fællesskaber, rådgivning og refleksion
I Danmark arbejder Caritas for at forebygge og mindske sårbarheden blandt mennesker i svære livssituationer.
Vi har faste aktiviteter, der alle er drevet af frivillige, herunder ældrecaféer, en åben anonym rådgivning og Stille tilbedelse i Jesu Hjerte Kirke. Udover de faste aktiviteter har vi også løbende aktiviteter og arrangementer.
Vi understøtter fællesskaber i Danmark ved at udfylde ”huller” i den sociale indsats, hvor andre aktører ikke i forvejen har tilbud. En del af aktiviteterne foregår i og omkring Caritas Center Stenosgade, hvor der er fokus på fællesskaber, rådgivning og refleksion.