Caritas Klinikken er en gratis lægeklinik, hvor vi yder basal sundhedshjælp på samme vilkår som en privat praktiserende læge.
I Klinikken kan du eksempelvis:
- få lavet et sundhedstjek
- få rådgivning vdr. en særlig problematik – diabetes, hjerteproblemer, kredsløb eller andet
- få en snak om smerter, uro, hovedpine, svimmelhed eller andre udfordringer du må have
- få hjælp til angst, nervøsitet, uro, depression eller stress
- få hjælp til sår eller bandageskift
- få hjælp til at finde den rette behandling eller til at forstå dine hospitalsbreve
- få hjælp til henvisninger til speciallæger, yderligere undersøgelser mm.
Vi hjælper gerne med både praktisk og digitalt at finde svar på prøver, bestille tider på hospitaler/speciallæger, bestille tolkeservice mm.
Vi udskriver ikke substitutionsmedicin eller andre afhængighedsskabende præparater.